Bejdseprodukter


{{amount}}

/ {{product.UnitTitle}}
{{product.UnitTitle}}
{{product.Title}}

/ {{product.UnitTitle}}
{{product.UnitTitle}}
Bejdsning af rustfrit stål og andre metaller

Den kemiske behandling (bejdsning) af metaller, er i dag en af de mest effektive måder at behandle de mange typer af metaller, der bliver brugt i industrien.

 

Rustfrit stål kan ruste!

Forkert valg eller behandling af rustfrie ståltyper kan give korrosionsproblemer. Skal dette materiale bruges korrekt, er grundigt kendskab en vigtig forudsætning.

Kan rustfrit stål ruste?
Under visse omstęndigheder - ja.

Egenskaberne, der gør stålet modstandsdygtigt over for korrosion, kan udlægges under eksempelvis en bearbejdningsproces. Den slags ting skal man vide, når man bearbejder et materiale. I takt med den stigende anvendelse af rustfrit stål har det vist sig, at alt for få ikke er i besiddelse af den nødvendige ekspertise. Dette forhold kan i mange tilfælde føre til kvalitetsproblemer. F.eks. var en svømmehal nødt til at lukke bare 5 måneder efter åbningen pga. alle konstruktioner i rustfri stål var angrebet af rust. Klik her for at læse mere.

Pas på overfladen

Rustfrit stål er en legering bestående af et basismateriale, jern (Fe), samt legeringsmetaller. Sidstnævnte udgør i de fleste tilfælde Krom, Nikkel, Titan eller Molybdæn. Netop legeringerne forøger stålets evne til at modstå korrosion.

Helt nøjagtigt beror rustfrit ståls gode korrosionsbestandighed på dannelsen af en tynd usynlig beskyttelsesfilm, en såkaldt Oxydhinde. Den består hovedsageligt af legeringsmetallet kromoxid. Hindens tykkelse er i størrelsesordenen 60 til 80 Ångstrøm, hvilket svarer til området 0,06 - 0,08 µ dvs. ca. 10 x tyndere end et menneskeligt hår. Ved mekanisk bearbejdning (eksempelvis slibning) eller termisk bearbejdning (for eksempel svejsning) beskadiges denne overfladehinde. Tegnene på, at der er noget galt, kommer til udtryk gennem anløbsfarver eller rustpletter. Symptomerne kan også være forårsaget af urenheder, som er presset ind i overfladen på stålet under formgivningen (for eksempel valsning eller bukning). Korrekt omgang med det rustfrie stål indebærer derfor fjernelse af overfladeurenhederne samt iagttagelse af forholdsregler til genopretning af oxidhinden.

 

Bejdsning er en kemisk kur som virker

Et ofte tilbagevendende spørgsmål fra de bearbejdende virksomheder omkring fordele og ulemper ved kemiske samt mekaniske behandlingsmetoder er, at mekaniske behandlinger som glasblejsning af svejsesømme og slibning af overflader, forringer stålets bestandighed mod henholdsvis grubetæring (pitting) samt korrosion. 

Virksomhedernes konklusion bliver derfor, at rustfri ståloverflader behandles bedst med kemiske metoder.

 

Bejdsning

A.H. International anser bejdsning for at vęre en god behandlingsløsning. 

Ved brug af bejdseprodukter er der mulighed for anvendelse af forskellige skadestofs minimerende typer, som for eksempel bevirker kort bejdsetid eller blegning af overfladen. Bejdsetiden ligger mellem 1/2 og 4 timer, alt afhængig af ståltype, bejdse, temperatur samt graden af emnets urenhed. Mængden af bejdsemiddel er ligeledes knyttet til disse parametre og ligger i området 1/10 til 1/2 kilo per kvadratmeter alt efter bejdsemetode.

En god bejdse indeholder normalt omkring 5 procent flussyre og 20 procent salpetersyre samt, som den vigtigste komponent, 1 procent tenside. Sidstnævnte opløser overfladespændingen på eventuelle fedtstoffer og modvirker dermed skjold dannelse. 

Som praktisk eksempel kan nævnes behandling af en svejsesøm. Her kan bejdsepasta, påført med en syrefast pensel, bruges. Den nødvendige pastamængde til løsning af opgaven er betinget af varmezonens bredde og udgør mellem 0,6 og 1,2 kilo per 100 meter svejsesøm. Når bejdsepastaen har siddet i 30 til 120 minutter, skylles der efter med vand.

Er der tale om store emner, kan bejdsen sprayes på. Det sker ved et tryk på omkring 3 - 6 bar. Til formålet benyttes en bejdsetype tilsat en rød indikator.

Nedenstående billeder er en rustfri stål bænk, som er placeret på en banegård. Bænken er blevet angrebet af jernpartikler fra togvognenes hjul, der er opstået i forbindelse med nedbremsning af toget. Her bliver bænken renset med Pelox M.